over-raske, v. [19] [-ˌrɐsgə, gldgs. (især i præs. part.) ωuər-ˈrɐsgə] vbs. -else (s. d.) ell. (nu sj.) -ning (vAph.(1759). Brandes.IX.166). (fra ty. überraschen; til ty. rasch, vist egl.: overgaa i raskhed; jf. forraske samt oversjaske slutn.) 1) komme pludselig og uventet over; dels: faa i sin magt ved et pludseligt, rask angreb; overliste; overrumple; dels (nu især; ofte m. overgang til bet. 2) uden forestilling om angreb: komme uset bag paa (og gribe i noget); ogs.: besøge uventet. vAph. (1759). (de afhuggede fjendehoveder skal) afskrække deres Staldbrødre, og lære dem, at de Kyster ikke mere kan overraskes, hvor Absalon vaager.Jacobi.Skr.19. Som det eene Dyr . . ved List eller Styrke overrasker det andet.LSmith.DN.336. (han) besluttede at overraske sin Fiende ved et uformodet Overfald. Molb.DH.II.255. Vor Reise gik saa hurtig, at vi overraskede hele Familien om Morgenen ved Theebordet. MO. Jeg overraskes i at lure. Jeg har en Svaghed for at se ind ad Folks Vinduer. Rode. Dg.61. Indbrud paa Pulterkammer . . De Sigtede blev overraskede og undløb. PolitiE.¹⁸/₈1925.3. 2) overf.    2.1) (især ) om sygdom, ulykke, synd olgn.: pludselig, uventet ramme; anfalde; angribe; overfalde. Ved . . en Herredag . . blev han pludselig overrasket af et voldsomt Sygdomstilfælde. Molb.DH.I.387. Vesuvs Udbrud i Aaret 79 betragtede (Plinius) med den største Opmærksomhed, men han blev overrasket af Asken og Stenregnen og døde. CKoch. FF.26. Døden – eller Blindhed – overraskede (Bach) under Arbejdet og afbrød dette. Tilsk.1934.I.449.    2.2) om tildragelse olgn.: virke stærkt paa; overvælde ved sin pludselighed og uventethed; hensætte i en (stærk og) pludselig forbavselse; ogs. m. person-subj.: vække (stærk og) pludselig forbavselse hos; i forb. m. med: uventet glæde en med noget. Naturen sælger ikke sine Yndigheder . . for Guld; men for Mod og Arbeide skienker hun sin Beundrer dem sikkert – ligesom en Moder aldrig sælger sit Barn Legetøi, men, naar det er artigt og flittigt, uformodentlig overrasker det dermed. Bagges.DV.X.46. “Ham kan der blive Noget af! –” – “Han vil overraske Dem! Det svarer jeg for.” Bøgh.III. 34. han vilde overraske Moder med den haandskaarne Ramme. KLars.AH.13. Lærerens pekuniære Stilling var . . ynkelig . . Det kan herefter ikke overraske, at ogsaa Skolelokalerne var yderst elendige. Pol.²⁴/₆ 1934.Sønd.9.sp.3.   part. overraskende som adj. Heib.Poet.VI.188. Et overraskende Syn. MO. I Betragtning af, at Ulven i historisk Tid har været ret almindelig i vort Land . . virker det overraskende at se, hvor faa jordfundne Knogler der kendes af dette Dyr. DanmPattedyr.66. det kommer mig saa (ell. ikke) overraskende ┆    i part. overrasket brugt som adj. vAph. (1772).III. Jeg blev meget overrasket ved at finde ham paa hendes Værelse. MO. (det) nye, som i Telegrammets Lapidarstil . . kom til en overrasket Samtids Kundskab. NaturensV.1912.272. 2.2 Marianne så på ham med store, overraskede øjne. IHCavling.Familiens sorte får.(1960).169.