Paa-kald, et. (ænyd. d. s., ænyd. glda. aakal, oldn. ákall; sj.) vbs. til -kalde.   til -kalde 2. jf. MO.   til -kalde 3. Et Forslag om at slagte Bøndergaardene . . turde ganske uden agitatorisk Paakald vække Besiddernes heftigste Uvilje. EBrand.(Pol. ³¹/₁₂1929.10.sp.4).