III. Pas, en (i bet. 1 (jf. dog VSO. MO.); † i bet. 2: Pflug.DP.414. KSelskSkr.I.289. LTid.1756.27) ell. et (i bet. 2; allr. Moth.P 34). [pas] Høysg.AG.36. flt. -ser ell. d. s. (i bet. 2.1: Sal.²III.317. jf. Glahder.Retskr.) ell. (nu næppe br.) -se (i bet. 2.1: Ørst.VI. 171. Grundtv.PS.VIII.348). (ænyd. d. s., ty. eng. pass, fr. pas (se II. Pas), lat. passus, skridt (se Passus); jf. I, IV-V. Pas) 1) (uden for ssgr. (Indpas, Pasgang ofl.) nu ikke i rigsspr.) som udtr. for bevægelse (gang).    1.1) om gang(art); spec. om ridedyrs (hests) gangart: d. s. s. Pasgang. Moth. P37. Pasgængere . . gaae een Pas, som er gandske magelig. OeconJourn.1757.403. VSO.    1.2) (jf. Indpas) om (uhindret) bevægelse fra et sted til et andet; gennemgang; adgang; passage (1). Fruentimmer har âben paß. Moth.P34. Russerne (havde) aldeeles slet ingen Pas eller Giennemfart til Lands haft til Lapland. Slange.ChrIV. 486.   (jf. Fripas) i forb. som begære, have fri (ell. frit. VSO. MO.) pas. (man) hafde begiert fri Pasz igiennem Sundet for bevæbnede Skibe.Slange.ChrIV.884. smst.597.   spec. i udtr. som betage (Pflug.DP.1096. se ogs. betage 1.2 slutn.), forbyde (Holb. Hh.I.108), forhindre (smst.358), hindre ell. især afskære en passen ell. (m. overgang til bet. 2.1) passerne (Sort.HS. H1^v. Pflug.DP.345.1096) ell. skære (en) passen af (PBMylius.CortAdeler.(1740). 32. Mossin.Term.458), især m. h. t. krigsmanøvre. Holb.DH.I.386. 4re Danske Orlogs-Skibe lagde sig . . midt udi Sundet, for at afskiære Passen imellem Slottet og dend Svenske Leyr.Slange.ChrIV.287. allerede havde den ene af Hundene afskaaret mig Passen. Rahb.Fort.I.457. i skakspil: (ved at) sætte Brikker paa disse ledige Felder . . hindrer man Modspilleren Passen. Spillebog.(1786).240. overf.: *der styrt to friske Drenge . . | midt i deres Lob skar Døden Passen af. Kyhn.PE.77. jf. (dial.): gaa en passen af, fortrænge en medbejler; stikke en ud. OrdbS.(sjæll.).    1.3) (til bet. 1.2; nu næppe br.) om fremgang m. h. t. militær rang; (militær) forfremmelse, æresbevisning. bemeldte Officerer (skal) ved forefaldende Avancements . . ei nogen Præference eller Pass . . prætendere. MR.1726.437. smst.1780.779. (jeg) gik til min Svoger . . for at complimentere ham til Storkorset, blev beklaget af min Søster, fordi jeg, som det kaldtes, intet Pas gjorde. CHHolten.O.197. 2) m. steds-bet.    2.1) (jf. Aalepas) passabelt sted; (snæver) passage; nu næsten kun (geogr.) om lavere, fra siderne tilgængeligt parti af bjerg(kæde). Pflug. DP.415. med en u-trolig Hast, opfyldte (Torstenson) de Moratzige Passer imellem Stapelholm og Slesvig. Slange.ChrIV.1251. Mod Jordanen frembyder dette Landstrøg steile Skrænter, dybe Kløfter, snævre Passe. Ørst.VI.171. *Hvi siunges evigt om Spartaner, | Som gjorde Fienden Passet (dvs.: Thermopylæ) trangt? Oehl.XXIV.216. “Høve Stræde” (“Sjællands eneste Pas”). Trap.⁴II.562.    2.2) (jæg., nu næppe br., jf. dog: Ræven har ikke sit pas (dvs.: gang, tilholdssted) der. OrdbS.(Fyn)) om harens ell. rævens vildtsti (veksel). Werfel.Jagtb. 66. Hedserens Bekjendtskab med Revieret og de Paser, hvorfra Haren kommer. smst.103.