II. Pip, en ell. (i bet. (3-)4) et. (i bet. 1-2 som regel uden art.). [pib] († (i bet. 1) Pips. Borrebye.TF.346. OeconH.(1784).III. 128. PVJac.F.324). uden flt. (ænyd. d. s. i bet. 1 (JSSehested. Pigernes Dyd- og Laster-Speyl.(u.A.).B5^r); fra nt. pip(p) (mnt. pip) og hty. pips, jf. eng. pip, fr. pépie, ital. pipita, sp. pepita, lat. pipita) 1) (nu især dial.) katarralsk lidelse i de forreste luftveje hos hønsefugle, ytrende sig i tilstoppelse af næsen og tungespidsens overdragning med en hvid hinde; ogs. (nu næppe br.) om katarralske sygdomme hos mennesket, influenza olgn. (Graah.PT.II.236. den spanske pip(s). Borrebye.TF.346. jf. Mansa.F.202.217) ell. (dial.) om forsk. andre sygdomme hos dyr (fx. om piphas. Kværnd.). *Nu Kyllinger faar Pip og døer, | Nu Kalve gaar i Hunde. Cit.ca.1710.(NkS4°820.25). en Grysen gammelt grøn Smør saa stor som mand skulle sette i Næbet af en Kylling for Pip. Kom Grønneg.I.100. Floras tamme Allike skulde have renset Fødderne med Vat og smurt Næbbet med blødt Smør, den havde Pip i Næseborene. ORung.P.176. jf.: Ti Gange heller Grundtvigs Træskogang end saadan koket Trippen i Saffianssko (dvs.: om sentimental udtryksmaade)! Heller et Studebrøl end den jammerlige Hvippen af en Kylling, der har Pip. PMøll.II.315.   skære for pip, fjerne hinden fra tungen hos hønsefugle, der har pip. Grundtv.PS.IV. 532. jf.: hvis vi blev ved at tale Dansk, (vilde tyskerne) skiære os saaledes for Pip, at hele Tungen gik i Løbet. sa.Dansk.I. 588.  2) (dagl.) i forb. som faa, have pip, egl.: faa, have delirium; blive, være tosset, skør. KPont.Psychiatr.III.98. *(Kong Erik drak) a' den (dvs.: champagne) hele Natten for at fugte Ganen, | Enden paa det blev, at han fik Pip. Blækspr.1896.28. Bare den forbandede Krig var vel overstået. Man får jo Pip, skal det blive ved. Rørd.SF. 125. jf.: Har Du faaet Pip, ligesom Hønsene. HCAnd.III.170.   hertil (jarg.): Pipcelle (dvs.: paa hospital. DSt.1920.87), -mand (dvs.: delirist. AndNx.PE.III.19), -sal (dvs.: paa hospital. GyrLemche. De Fyrstenberg Bønder. (1905).223) ofl. 3) (nu næppe br.) rus; kæfert. Sigvald Jarl laa paa sit Skib og rodede i en vældig Pip. Ravnen.¹²/₄1885. 3.sp.1. skulde nu en brav Jæger faa et lille Pip ved Middagen, døer han ikke i Synden. Bogan.I.115.   4) (udviklet af bet. 2; dagl.) vanvid; taabelighed; idioti; især i forb. det er (noget) pip. det er det rene Pip at tænke paa Dr. S. CGjerløv. Hotelrotten.(1919).62. man bliver nu hverken uskyldigere eller klogere af at give Næsten og Fædrenes Aander Skylden for det Pip, som man selv gaar og laver. CF Mortens.SV.210.2 (jf. Drankerpip S ).   4 pip i papkassen (olgn.), udtr. for vanvid, tåbelighed; knald i låget. Pletter paa Kraniet, hedder forstærket Pip i Papkassen. Pol.5/5 1929.Sønd.11.sp.4. Pip i Papæsken. BerlTid.2/12 1934.Sønd.28.sp.3.    i ssgr. Pip-vogn (om sidste sporvogn med mange berusede passagerer. Socialdem.24/12 1950.5.sp.4(om forhold ca. 1900 )).