IV. † plette, v. -ede. (fra ty. plätten, gøre flad; besl. m. III. plat; jf. II. Plet, Pletter; fagl.) fladtrykke (metaltraad) til la(h)n, flitter olgn. Naar Guldet og Sølvet (paa plettemaskinen) er bleven plettet og siden poleret, saa bliver (lahnen) vunden omkring Silke. Hallager.104.