I. Rabat, en ell. † et (Moth.R3). [rɐ- ˈbad] (tidligere ogs. skrevet Rabbat. ChrFlensb. DM.III.16. vAph.(1772).III). flt. (l. br.) -ter (JBaden.OrtO. Lundb. VTFrO.). ((gennem ty. rabatt, fr. † rabbat) af ital. † rabbatto, vbs. til ital. rabbattere, fradrage; egl. sa. ord som II. Rabat; især ⚚) sum, hvormed et beløb nedsættes; nu: afslag, afkortning i en vares pris (fx. ved kontant betaling); tidligere ogs. om kurst ab ved veksling af penge, diskonto (2) ved omsætning af veksler. (ofte i forb. som faa, give rabat, † gøre (en) rabat (i regningen). vAph. (1764). VSO.). Moth.R3. Renterne og Rabatten paa Vexel-Obligationerne.Argus. 1771.Nr.31.2. Det høieste, der betales af dem (dvs.: en slags tyske pengesedler) i Rabat, er 1 Procent. FrSneed.I.129. at reise er for een Person fra Kjøbenhavn til Wien omtrent 44 Rbdlr; Familie har jo Rabat. HCAnd.BC.II.85. Hage.⁴1110. jf.: Han kjøber om Foraaret en Koe, har Mælk, vel og noget Smør af den hele Sommeren, sælger den om Efteraaret, ofte uden synderlig Rabat. Blich.(1920).XXI.254.   (nu næppe br.) overf., m. h. t. overdrevne løfter, forestillinger olgn. Der kommer stor Rabat deri. VSO. Neerg.B.II.32.