Rede-gørelse, en. [-ˌgö^?rəlsə] (“Nyt Ord.” MO.; vist efter sv. redogörelse; jf. -gøre; især ) det at gøre rede for noget; ogs.: tale, artikel olgn., hvori der gøres rede for noget. Læseren (maa ikke) vente sig (en) methodisk, fuldstændig Redegiørelse for det danske Skriftsprogs Udvikling. Molb.(HistTidsskr.2R.I.563). de Angrebne finde sig opfordrede til et Forsvar og en Redegjørelse. Mart.Forsv.3. Brandes.IX. 140. at give en klar Redegørelse for sit Standpunkt. Pont.FL.419.