Regularitet, en. [regulɐriˈte^?d] († Regularitæt. Tode. ST.II.35). flt. (sj.) -er (Lundb. VTFrO.). (ty. regularität, eng. regularity; vist efter fr. regularité, til lat. regularis (se regulær); nu sj.) det at være regulær; regelmæssighed, navnlig m. h. t. bygning; god indretning (af), orden (i). Gadernes Regularitet. Holb.DH.III.603. en alt for nøiagtig Regularitæt i Spise og Drik. Tode. ST.II.35. JBaden.FrO. Meyer.⁸