Reisaus, subst. (et: Lambek.Dagligdagen.(1914).39). [raisˈau(')s, -ˈωu(')s] (fra ty. reissaus (nehmen), af ausreissen, rive (sig) løs, stikke af, tage flugten, men (i dansk) alm. følt som hørende til III. rejse; jf. Kehraus; dagl., nu lidt gldgs.) en (af forholdene fremkaldt) pludselig, hovedkulds bortrejse, forsvinden. Haderslev Vesteramtstue, der var blevet vakant ved en Slesvig-Holsteners Reisaus. Cit.ca.1860.(RibeAmt.1912. 231). jf. Rykud: Det er Opbrud paa Opbrud, et evindeligt Reisaus. Lambek.Dagligdagen.(1914).39.   næsten kun i forb. tage reisaus, drage bort, af sted (især m. bibet. af hast, frygt, fejghed olgn.); stikke af (og lade alt andet i stikken); forsvinde; “tage rejsepas”; “sige farvel”; smøre haser. skal jeg . . gaae til Bekjendelse, og saa tage Reisaus, – eller gaae i Seng og lade Fem være lige til imorgen? CBernh.NF. III.37. “Naar Tysken kommer her, | Beklager jeg Enhver” . . som er nødt til at blive – for jeg tager sgu Reisaus! Baud. H.292. AndNx.DM.V.60. om ting: En Landmand, (der) havde hævet 1500 Rdl. i Sedler, var . . saa uheldig, at alle Pengene . . under den stærke Storm tog Reissaus. Dagbl.²⁰/₁₂1865.298.2.sp.3. KuskJens.Søm. 250. overf.: fra alle Hensyn til Religion og gode Sæder tager man “Reissaus”. VVed. BK.379.   (nu næppe br.) anv. som interj., som udtryk for, at noget pludselig er forsvundet, er væk. (jeg) lavede mig til ugenert at kige ind gennem en (rude) i Døren . . Men rejsaus med Ugenertheden! . . jeg maatte Skam staa paa Tæerne, og disse er lyksaliggjorte med Ligtorne. JakSchmidt. SP.48.