Repetent, en. [rebəˈtæn'd] flt. -er. (ty. d. s.; af lat. repetens (gen. -entis), præs. part. af lat. repetere (se repetere); foræld.) 1) underlærer (ell. ældre studerende) ved højere læreanstalt, som gennemgik de hørte forelæsninger med (ell. gentog dem for) de yngre studerende; repetitør (1). Holb.Brv. 183. han (var) saa kyndig, at han kunde hjelpe paa os andre som Repetent eller Manuduktør. CLStrøm.U.27. Kierk.III.57. jf.: Nu maatte han for med Nytte at kunne være sin Elevs Repetent under Forberedelsen til 2den Eksamen følge de herhen hørende . . Forelæsninger. HSchwanenfl.M.I.36. 2) landkadet, som efter bestaaet officerseksamen indtraadte i det tidligere landkadetakademis pageklasse for at faa speciel uddannelse, og som samtidig deltog i undervisningen af de yngre elever. MR.1831.62.