Ror-hul, et. (ænyd. d. s. (bet. 3); jf. ty. ruderloch (bet. 1 og 3)) 1) (jf. -bjørn, II. -fisk, -gat) hul i agterstævnen, hvorigennem rorstammen gaar ind i skibet. VSO. Funch.MarO.I.21. Bardenfl. Søm.II.61. 2) rorhus, styrehus, paa en dæksbaad. (fiskeren) sad i Rorhullet og styrede. AndNx.S.107. smst.133. 3) (jf. Ror- 2) † d. s. s. Roport. Moth.R117.