Rulling, en. [ˈruleɳ] flt. -er. (jf.Rulning). 1) som vbs. til IV. rulle 1; spec. i flg. anv.:    1.1) (l. br.) til IV. rulle 1.1. Derimod vil Rulling (dvs.: af druknede) de fleeste Gange skade, da en Aare let brister i Hovedet eller Brystet. CEMangor.RS.5.    1.2) til IV. rulle 1.3.   (nu sj.) m. h. t. vasketøj. S&B.   (dial.) tromling. JPPrahl.AC.35. 2) som vbs. til IV. rulle 2(1); spec. i flg. anv.:    2.1) (nu næppe br.) i al alm.: det at rulle rundt, rotere. Solens Rulling omkring sin Axel. Kraft.(KSelskSkr.III.215). Rullingen af et Hiul. VSO.    2.2) (jf. eng. rolling; især ) om bølgernes bevægelse; især om (bevægelse i søen, bestaaende af) lange og langsomme bølger (som ved dønning). Vel ligger man her i Beskydt for Søen, thi den Søe, der kan staae ind, er kun en død Rulling. IslKyst.35. Søerne kom i store Rullinger og skyllede høit op paa Sandet. HCAnd.SS.VIII.387. vi (maatte) to Gange søge til Søes, hvor da strax en dyb Rulling lod os mærke Forskjellen af de to Farvande. StBille.Gal. III.239. (man kan) ligge godt med alle Vinde; dog sætter Sydost nogen Rulling. Den danske Lods.(1850).273. Kun som Anelser kom Rullingen ind til os.Drachm.LK.33.    2.3)  et skibs sidebevægelse i sø, frembragt af bølgerne. Harboe.MarO. Bardenfl.Søm.I. 164. 3) (jf. I. Rulle 3.2, Rulle-bukser, -strømpe) † konkr., om benklæder, der er rullet op (om knæet) ell. snøret stramt til benet (saa at der dannes en puf ell. udposning om knæet). “Siig mig . . om min Herr Fader . . siden han er bleven Gouverneur, bær opspændte Buxer?” “Jeg har ikke seet ham uden med Pumphoser . . men han bør bære dem.” “O . . det var ret Kands for mig, at see min Fader med Rullinger (sp. orig. pedorreras)!” Biehl.DQ. IV.158.