saarlig, adj. [ˈså·rli] († saarelig. vAph.(1764).561. Bagges.Gieng.53. MO.(“nyt og usædvanl.”)). (afl. af I. saare; sml. glda. sarligh, fuld af saar ell. udslæt, sorligh, adv., smerteligt, bittert, heftigt, æda. sarlik, adv. (Mariakl.), oldn. sárligr, adj. (smertelig), sárliga, adv., oeng. sarlic, adj., sarlice, adv., oht. serlih; afl. af II. saar; l. br.   formen saarlig endnu ikke i VSO. MO.   sml. usaarlig) som kan saares; som er let at saare; saarbar; (uden for ssg. usaarlig) næsten kun billedl., d. s. s. saarbar 2. han vidste, hvor han var saarlig og hvorledes, og han bibragte sig selv det Saar. Kierk.II.296. ADJørg.IV.35. Udvidelse af Sympatien . . truer jo Velfærden, da man derved bliver saarlig paa langt flere Punkter. Høffd.E.115. (man) bliver . . let ømtaalig og saarlig. FlensbA.²³/₉1903.1. sp.2. *Jeg saa en Mand, som gav, gav helt, | sin Tid, sit Blod, sin Sjæl. | Saa samled de sig omkring ham | at ramme hans saarlige Hæl. LCNiels.ML.14.   især (jf. u. II. saar 2, saarbar 2) i forb. saarligt punkt ell. sted (EIbsen.Øjebliksbilleder fraKrigen1864. (1883).17. Schand.F.114). hiint Rige, der . . formedelst sin uhyre Størrelse har saa mange svage Sider og saarlige Puncter. Fædrel.1848. sp.1295. Vi drillede (drengen) med Clara. Det var hans mest saarlige Punkt. Drachm. III.303. Blaum.AH.59.