sammen-leve, v. [-ˌle^?və] vbs. jf. -levned. (ænyd. d. s. i bet. 1; jf. samleve) 1) [1] (sj.) have fælles daglig tilværelse; omgaas til stadighed; leve (III.3.2) sammen; m. indholds-obj.: *Da (dvs.: naar I bliver døbt) sammenleve vi med Held et jordisk Liv. Oehl.(1831).XI,2.64. 2) [4.4] i part. sammenlevet som adj.: som er vant til at leve sammen (med en anden ell. andre); som er sammenarbejdet, afpasset efter hinanden ved (dagligt) samliv. Hjertensvenner og meget sammenlevede Selskabsbrødre. JP Jac.I.219. Den gamle Pige var . . sammenlevet med “Barnet” fra dets første Aar. Egeberg.M.153.