sammen-vrøvle, v. [4.1, 5] [-ˌvro̤u'lə] (ogs. -vrævle. VSO.). (nu sj., jf.: “daglig Tale.” S&B.) sammensno, -vikle, især saaledes at der kommer forvirring, urede i det sammenviklede; i videre anv.: afstedkomme forvirring, uro. Det var nogle sammenvrøvlede Klude . . hun havde i sin Arm. Rahb. Charis.1807.75. Amberg. S&B.