Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Segl,1
I. Segl, en ell. (l. br.) et (OpfB.2III.32. GyrLemche.S.III.25. Lauesen.MF.161. jf. Maanesegl). [sai'l] (nu ikke i rigsspr. Segel (jf.: saaledes udtales det . . almindeligt. CollO.). Falst.199. Sēgel. NvHaven.Orth.153. ségel, (best. f.:) séglen. Høysg.AG.49. Segel, (best. f.:) Segelen. Schytte.IR.II.116. Nord Brun.D.51. VSO. Rietz.564(skaansk). jf. Moth.S93. Feilb. – dial. Segle. AarbKbh Amt.1930.92). flt. -e ell. (nu ikke i rigsspr.) -er (Pflug.DP.787. Holb.DH.III.333. Kiøbm Syst.III,1.233. Wilst.Il.XVIII.v.551. Segeler og Segler. Levin.). (ænyd. glda. segel, sigel; fra mnt. sekele, ty. (mht.) sichel, jf. holl. sikkel, eng. sickle; af lat. secula, til secare, skære (jf. Saks, Sekt samt Sejser)) 1) (jf. Jærn-, Krumsegl; landbr., dial., især foræld.) skæreredskab, bestaaende af et (med et skaft (træhaandtag) forsynet) krummet (kort) (jærn)blad, anvendt til afskæring af korn, græs olgn. ell. nu især af raps (jf. Raps-kniv, -segl); til dels ogs. m. videre (mere ubestemt) bet., om høstredskab, le. man begynder med Segelen (1931: Seglen) paa det staaende Korn. 5Mos.16.9. de skal sammenslaae (1871: omsmede) . . deres spyd til segle (1871: Haveknive). Es.2.4(Chr.VI). *Karle med blinkende Segle . . | Vandrede hiem fra de meiede Vange. Grundtv.Heimd.81. *Falder Havren, synger Segl over alle Agre. Stuck. AT.9. LandbO.IV.195. *igennem Hvedehavet . . | vader opkitlet Israels unge Mænd | med Segl i Haand. KMunk.DU.7. med Seglen skar man Korn, med Leen slog man Hø. Hatt.L.73. Feilb. FrGrundtv.LK.46. bære segl i anden mands korn, se Korn 2.2. jf. I. Le 1 slutn. (og ndf. bet. 2.1): Spøgelset forandrer Gestalt og forestiller Tiden med sin Segel i Haanden. Lodde.(Skuesp.IV.359).   om billede, gengivelse af et saadant redskab, spec. som kommunistisk (landarbejder)symbol (i forb. hammer og segl). en brun Jakke med Hammer og Segl i Knaphullet. LindskovHans.NH.199. NatTid.16/21937.2.sp. 3 (se u. Røgskrift).   (jf. bet. 2) i sammenligninger, i udtr. for noget (skarpt og) krumt. Han brugte undertiden Piile, hvis Ender vare krumme som Segler. Holb.Herod.170. *Kløer som skarpeste Segle. Grundtv.Saxo.I. 285. Portræthovedet (har) Lokkerne stiliserede som smaa krumme Segle. FrPoulsen. (Glypt.I.5). jf. bet. 2.1: den tiltagende Maane . . svævede som en blank Segl i Luften. Hauch.RF.I.206. 2) (jf. Hjernesegl) om hvad der m. h. t. form minder om en segl (1).    2.1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) maanens smalle (krumme) skive (omkr. første og sidste kvarter); maanesegl. *den aftagende Maane | Vender sin Segl | Ned mod de svulmende Kornax. Hauch.Lyr.2151. *Allah . . | har smykt med Halvmaanens Segl Minareten.Drachm.UD.135. Lauesen.MF.161. jf. ovf. l. 12: *Hist smiler Tidens Segl med blegen Rand. Oehl.XXI.110.    2.2) (bot.) en hos arter af sivfamilien forekommende blomsterstand, der danner en enarmet kvast, hvis paa hinanden følgende akser ligger i samme plan. Warm.Bot.582. Sal.2III.467.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 18, udkommet 1939.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag