I. Simmer, en. [ˈsem'ər] (sj. Simme. SvGrundtv.). flt. d. s. ell. (l. br.) -e (HRasmussen. Dragende Egne.(1900).102). (laant (ældst i ssg. Blaasimmer) fra no. simmer, sideform til no. symre, der er afl. af Sommer; grundbet.: blomst, der bebuder sommeren; l. br., ikke i folkeligt spr.)  anemone (Anemone L.); tidligere spec. om blaa anemone, A. hepatica L. (Hornemann.OP.³I.602. Kjærbøll.FB.221); som 2. led af ssg. ogs. om plante, der minder om anemone (se Fjældsimmer). Lange.Flora.583. Rostr.Flora.I.¹⁴ (1925).173.