Skaver, en. (sj. skrevet Skaber. se Riffelskaber). 1) om person.    1.1) (nu næppe br.) person, der skaver noget (fx. huder). Moth.S259. VSO.    1.2) (jf. II. skave 3) person, der udplyndrer, “flaar” ell. snyder en anden. Moth.S259. vAph.(1764). især i forb. m. Skinder: Det er en Jøde, sikken Skinder og Skaver maae det være, det er jo meer end 16 til 18 pro Cento. KomGrønneg.I.74. Rostgaard.Lex.S93c.   nu vist kun (jf. jy. skavenakke ofl., om gnier (Feilb.), samt Skabhals; dial.): person, som er overdrevent sparsommelig, fedtet; gnier. Feilb. 2) (jf. I. Skave, II. skave 1.1-2) ⚙ redskab til at skave med; skavejærn olgn. VSO. om et guldsmederedskab: OpfB.²II.269. jf. Riffelskaber.