Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
-ske,4
IV. -ske, suffiks. [-sgə] flt. -r. (glda. d. s. (fx. i brefførerske, efterleffuerske olgn.), sv. -ska, no. -ske; fra mnt. -sche, subst.-suffiks til adj.-suffikset -sch, der svarer til nord. -sk.   det afledte subst. kan være laant fra (m)nt. som Kroerske, Præsterske ofl. (jf. Naboerske) ell. dannet med da. 1. led, saaledes spec. i talrige (mere tilfældige) dannelser som Angiverske, Avlerske, Banevogterske, Danserske, Drømmerske, Hjælperske, Kvælerske, Malkerske osv.   suffikset føjes næsten udelukkende til mandlige personbetegnelser paa -er (som Apoteker, Borger, Fadder, Mester osv., især verbal-afledninger som Angiver, Arbejder, Bagtaler, Efterfølger, Efterlever osv.); undertiden føjes suffikset til en ældre, nu sj., mandlig personbetegnelse paa -er ell. til et efter denne hovedtype omdannet 1. led, som i Lægerske, Martyrerske, Navnerske, jf. Kroerske, Naboerske, Præsterske; sj. til mandlige personbetegnelser af anden form, som Doktorske; jf. ogs. Bobinerske.   om vekslen med andet suffiks m. lign. bet. se u. III. -inde) afledningsendelse, hvormed der dannes subst. (af fælleskøn), som betegner kvindelige væsener. 1) (jf. III. -inde 1.1; nu sj., spøg.) i afl., der betegner en kvinde som en mands hustru; fx. Borgmesterske, Postmesterske, jf. Kroerske, Møllerske samt Efterleverske og Livsledsagerske. 2) (jf. III. -inde 1.2; uden skarp adskillelse fra bet. 3; især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog ell. spøg., i mere tilfældige dannelser) i afl., der angiver (karakteriserer) en kvindes egenskaber, hendes (øjeblikkelige) forhold olgn.; fx. Bedragerske, Begynderske, Drankerske, Fadderske, Forførerske, Forræderske, Hyklerske, Ildeseerske, Kætterske, Løgnerske, Plebejerske ofl.   (til dels i fastere brug) i betegnelser for en kvindes nationalitet ell. hjemsted; fx. Eneboerske, Genboerske, Naboerske, Københavnerske, (tidligere ogs.:) Englænderske, Hollænderske, Negerske. 3) (jf. III. -inde 1.3; især fagl. ell. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) i talrige betegnelser for en kvindes (øjeblikkelige) beskæftigelse ell. (varige) virksomhed, stilling i samfundet olgn.; fx. Arbejderske, Banevogterske, Beriderske, Bestyrerske, Betlerske, Forpagterske, Gaardsangerske, Husholderske, Indsidderske, Kassererske, Kniplerske, Liniererske, Lodderske, Løvetæmmerske, Marketenderske, Marskandiserske, Maskinskriverske, Mejerske, Naadlerske, Paaklæderske, Pakkerske, Pantelaanerske, Portnerske, Rufferske, Spinderske, Syerske, Sygeplejerske ofl.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 19, udkommet 1940.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag