† skib-rig, adj. (skibe-. Pflug. DP.453. VSO.). (ænyd. skiffrig; efter ty. schiffreich, der (i bet. “sejlbar”) skyldes omtydning af mht. schifrech, -ræch, sejlbar, hvis 2. led egl. betyder: i stand til at drive (af sted), besl. m. oldn. reka, drive (se Vrag)) rig paa skibe; især om farvand: fuld af skibe; besejlet af mange skibe; ogs. (jf. skibbar): som kan befares med skibe; sejlbar. Det Venetianske Gebeet . . bliver af . . mange Skib-rige Floder og Vande igiennem skaaren. Pflug.DP.167. denne Stad (er) meget Skib-rig. smst.461. Denne Sus-Aae . . haver ligesom andre fleere, i fordum Tiid været en skibrig Flod. EPont. Atlas.I.531. smst.II.293.