I. † skildre, v. (sj. skilre. jf. vAph. (1764)). -ede. (ænyd. skild(e)re; fra (ældre) ty. schildern, nt. schillern, staa paa vagt, egl.: med skjold (i haand, til forsvar); af ty. schild, skjold; jf. II. skildre, Skilt, Skjold og Skilder-(hus ofl.), Skildpadde, Skildvagt) staa paa vagt, paa post; staa skildvagt. ved Kongens Gemak (vaager) 30. Personer . . hvoraf endeel skildre, og de andre gaar saa omkring under aaben Himmel. Pflug. DP.839. den Krigsmand, for hvem der skildres paa Gammel Mynt, (burde) lade sin Vagt, naar Vagt skal være, staae inden for Porten. Politievennen.1798/99.686. Leth. (1800). *En Kammerjunker . . | Stod ved Monarkens Dør, og skildred i Gevær. Bagges. ComF.(1807).I.144.