I. Skok, en ell. (sj.) et (i bet. 3: Bang. SE.XI). [sgωg] flt. -ke ell. (nu kun dial.) -ker (Holb.Metam.37. Overs.afHolbLevned. 67. OGuldb.Br.60. jf. Feilb.) ell. (navnlig i bet. 2 (og 4) i forb. m. num.) d. s. (glda. d. s. i bet. 2, eng. shock, ty. nt. schock, n., i bet. 2; om oprindelsen jf. StudierDahlerup.61f. samt NordiskKultur.XXX.(1936).38f.238f.; i nordisk (og eng.) rimeligvis (til dels) laant fra nt.) 1) (dial., især (sd)jy.) trave, stak bestaaende af 6 ell. 12 (parvis ordnede) neg; ogs. om lille stak tørv bestaaende af 5-7 tørv (UfF.; fynsk). Kornet opbindes strax efter Høleen, opsættes i Skokke, 6 Nege til hver Skok. Aagaard.TL.198. MDL. (u. skokke). VSO.(jy.). HPHanss.T.31. *Fader . . | tæller Rugens Traver . . | Der er langt fra Skok til Skok. Noe-Nygård.S.21. sætte i skok: De derovre.(1912).96. 2) (gldgs., nu især m. overgang til bet. 4) antal af 60 stykker; tre snese. Moth.S326. en Skok Valnødder. Fleischer.HB.460. en Skok Skind. vAph.(1759). VareL.⁴777. 3) (ofte m. overgang til bet. 4; nu sj.) flok, skare (af ubestemt størrelse). *Saa har og Persien af Chappars (dvs.: postryttere) slig en Skok | Som udi deres Fart er meer end færdig nok. Kyhn.PE.65. Skok . . af stoort Vildt. vAph.(1759). *I Søen svømmed Svaner, Vildænder, Gæs i Skok. Oehl.XXXI.165. jf.: Men – ligesom vi trykker paa den hvide Knap efter Kelnerne, handler vi i Virkeligheden med Skokket iblandt Fyrsterne. Bang. SE.XI.   i forb. m. gen. *Blandt Hytters lave Skok | Det (dvs.: taarnet) kneiser. Oehl. XIX.149. *Daarers vilde Skok | I Fryd min Sorg beleer. Blich.(1920).XIII.53. *Djærvelig du (dvs.: Danmark) tvang med Sværd | Sachsers og Lombarders Hær, | Briters Skok, Venders Flok. Recke.PD.1. jf. ssgr. som: *Asaskokke | I tætte Flokke | Fra Østen rede. Oehl.XXIX.198. *hvor vi skimted Folk i Flok, | Det var alt som en Stjerne-Skok, | I Folke-Ham, med Lovsangs-Røst, Der neiede for Soel i Øst. Grundtv.Udv.V.20.   af samme skok, (l. br.) af samme slags. *kom med meer (dvs.: spøg), | lidt meer af samme Skok! Hostr.S.34sc. 4) (videre anv. af bet. 2-3; i ænyd. overs. af NyTestamente spec. som gengivelse af gr. legiṓn (jf. Legio, Legion), sml. Kalk.III. 807f. samt: Skok . . et antal af sekstusinde soldater. Moth.S326) som betegnelse for et ubestemt, forholdsvis stort antal. *Den milde Sydvestvind med fructbar Aande lokker | Af Hyacinther frem utallig tusind Skokker. Holb.Metam.37. Af denne (bog) samler hun hele Skokke af Beviis for at forsvare sin gamle Tænkemaade. JSneed.II.143. *Moder siger: “Dannet skal du være!” | bringer mig af Bøger fast en Skok. Hostr. DT.6. *Familien er frodig og tæller en Skok. Bønnelycke.KP.35.   i forb. m. genitiv. *Vil da tusend Plagers Skok | Reent udjage mig af Lykkens Flok? Tullin.I.102.   spec. (efter Luc.8.30, Matth.26.53 i oversættelserne 1524, 1550, 1647 ofl., se Kalk.III.807f.; jf. ænyd. djævleskok) m. h. t. djævle ell. engle. (der er) dem, der men', at Jesus ikke kunde bede sin Fader, at han tilskikkede hannem mere end tolv Skok Engle. JPJac.I.44. jf.: *De Skokke-Djævle (LThura.Poet.120: *De Skokke Djævle) (dvs.: skyterne), som med sterk Beleyring klemte | Den Stad, hvor i hand (dvs.: Ovid) var, hans Liire ey forstemte. LThura. (Falst.Ovid.a6^r). *Der Engle-Skokke, | Som Fugleflokke . . | Sig glade svinge. Grundtv.PS.VI.334(jf. Kalk.I.473). jf.: Efter hendes (dvs.: en troldkones) eget Udsagn var der en “Skok-Engel”, der sagde hende, naar der kom Regn og Solskin. Læsøfolk.226. † m. henblik paa eder som tusind skok djævle olgn. (jf. Kalk.III.808a^9ff.; sml. ogs. ty. schock tausend, sv. skock millioner osv. som ed): *Mand dennem (saa) | Med Skiælds-Ord . . hinanden sterkt at bryde, | Thi der af Diefle blef spenderet mangen Skok. Holb. Paars.184.