IV. Skraa, en ell. (nu sj.) et (VK Hjort. Sangbog for Haandværksstanden.(1809). 71. Meisling.B.37. jf. VSO., der bruger intk.- formen om stoffet, fk.-formen om et stykke deraf; endnu (som stofbetegnelse) undertiden i forb. m. attrib. ord af intk.: noget godt skraa). [sgrå^?] flt. -er ell. (sj.) d. s. (best. f. flt. skraaene. ErlKrist.Ler.(1930).42). (no. d. s., sv. dial. skrå; egl. sa. ord som VI. Skraa, jf. ogs. V. Skraa; sml. VIII. skraa) tobaksprodukt, der bestaar af (med forsk. sovser behandlede og til ret tynde strenge) spundne tobaksblade og bruges (som nydelsesmiddel) til at tygge paa; skraatobak; ogs. om det enkelte stykke, som man tager i munden paa een gang. *et Blad Tobak til Skraae. Stub.107. *som en Ulk, der mumler endeel, med Skraaet i Munden. Meisling.B.37. Ole . . bed et Stykke Skraa af. Schand.TF.I.57. *en Hjælper i det Værste | er den simple sorte Skraa. Hoffmann.SV.87. *han tygger paa Skraaen. KBecker.S.I.44. Cilius spyttede overlegent fra Skraaen. Kirk.D.134. i børneremse (fx. brugt, naar et barn skal udvælges i en leg), m. linien: køber for en skilling skraa. Krist.BRL.183ff. Toget gaar til Aabenraa, køber for en Skilling Skraa. Woel.DG.10.    billedl. ell. i sammenligning. naar en Bog giver mig Stof til Eftertanke, har jeg . . ikke kunnet slippe den; det er som en aandelig Skraa, jeg maa gaae og tygge paa. Hrz.XIII.238. disse skældsord, der ligesom gamle skråer har fået al saften tygget ud. Hjortø.K.130. (nu l. br.) i udtr. for noget, der er let at udføre, er smaat, ubetydeligt olgn.: dersom jeg vidste, man kunde slippe heelskindet igiennem Dardanellerne . . var det ikkun en Mundfuld Skraa, at tage Constantinopel med heele Serailet. FruentTid.1770. nr.39.2.sp.2. en tygget Skraa = noget værdiløst. D&H.   en ende skraa, en pakke skraa, se u. I. Ende 3.3, I. Pakke 1.   i forb. m. verber, som: bruge skraa. en jydsk Forpagter . . talte kun om Vaarsæden og om sin Kalvekudsk; han bukkede særdeles dybt for Amtmanden og brugte Skraa. Bagger. BrL.108. D&H. skifte skraaen, (l. br.) flytte skraaen fra den ene side i munden til den anden. den store Fisker skiftede sin Skraa. Drachm.VT.419. vende skraaen, give skraaen en omdrejning (med tungen). jeg faar set paa dem (dvs.: hestene) saa meget Tid, som en bruger til at vende en Skraa. Krist.JyF.VII.28. FlyvningHær.211. tygge (ell. skære) skraa. 1. (jf. tygge paa en skraa olgn. ovf.) i egl. bet. *Jeg tygger min Ålborger Skrå | og humper i By til min Whist. Rørd.GK.2. 2. (vel delvis til V. Skraa; vet., landbr.) om hest: lade halvtyggede foderstumper falde ud af munden. Stockfleth.S.16. (en handelsfejl hos heste er) Udspytning (“tygge eller skære Skraa”). LandmB.II.385. Mørkeberg.Veterinærkirurgi.I.(1922).181. billedl. lægge skraaen, (slang) dø. Spectator.1945.62. Bom.S.63.