Skraa-bjælke, en. († Skraad-. vAph.(1764). Amberg.). 1) (bygn.) d. s. s. -baand 1. VSO. Sal.XVI.133. FagO Snedk. billedl.: Stuen er fuld af Solskin – en Skraabjælke af Sollys og dansende Støvpartikler . . halverer Stuen. KnudPouls.BD. 16. 2) (herald.) det midterste felt i et to gange skraadelt vaabenskjold (som er belagt med en anden farve end det øverste og nederste felt). vAph.(1764). VSO. PBGrandjean.Heraldik. (1919).78. jf.: flere Figurer kan anbringes (i skjoldet) skraabjælkevis dvs.: i en skraa Række. smst.108. 3) ♫ bjælkelignende (node)-type, der aftrykkes paa skraa paa liniesystemet til angivelse af større pauser. Selmar.²429.