I. Skralder, en. [ˈsgrɐl'ər] (i bet. 1-2 ogs. Skraldre. FrGrundtv.LK.245. UfF. sml. Gaaseskraldre). flt. (i bet. 4; sj.) -e. (vbs. til II. skraldre (ell. afl. af III. skralde); uden for bet. 4 kun dial.) 1) d. s. s. I. Skralde 1.1. Feilb. 2) luftrør, strube hos mennesker og dyr; spec.: gaaseralle. UfF. 3)  blæresmælde, Silene inflata Sm. JTusch.226. 4) om høj tale, høje skrig ell. (især) om høj latter; spec. i forb. slaa en skralder op. AaPallesen.FattigmandsLykke.(1925).36. UfF.   om skadeskrig. Feilb.