V. skære, v. [ˈsgæ·rə] -ede. (ænyd. (part.) skærende (i forb. skærend-hvid); til VI. Skær 1 ell. VIII. skær 1.1; jf. fsv. skæra, gøre lys, oplyse; sml. skjare; nu dial.) 1) give skin, skær fra sig; glimte; lyse; straale. MDL. Feilb. det var blevet ud paa Natten, jeg antager, Klokken var omkring to, for det begyndte at skære af Morgen. Bregend.HH.II.182. (han) kom ud i Gaarden og tog Maal efter Stalden, hvis smaa Ruder skærede svagt ud i Mulmet. Elkjær. Sejer.(1921).38. om morild: UfF.   part. skærende, skinnende; i forb. skærende hvid, (jf. skært hvid (u. VIII. skær 1.2), skærhvid; i rigsspr. opfattet som IV. skære 15.2) skinnende hvid; snehvid. Moth.S420. Drachm.SF.107. BornhOS. 2) se et skær ell. glimt af; skimte. MDL.