slik-mundet, adj. (til -mund 1; l. br. i rigsspr.) lækkersulten; slikken. S&B. Feilb. jf.: *nu skal | Du ogsaa kiende Biørnen (dvs.: mig, Bjørn staller): den er stundom | Slikmundet efter Honning . . | Den laer sig lokke (dvs.: modtager gerne gaver). Oehl.XI.45.