Slynge-stok, en. (i bet. 3 ogs. Slyng-. Aarb.1935.32). 1) [I.1.2] (med., l. br.) stok, hvormed en slynge (I.1.2) indføres, anbringes. BiblLæg.I.244. 2) [I.2] (jf. Stokslynge; foræld.) stok, der bruges i forbindelse med en slynge, ell. stok m. kløft olgn. i enden, hvori den sten, der skal udslynges, anbringes. Moth.S509. MO. D&H. 3) [III.1.3] (dial.) stok, der anvendes ved fremstilling, slyngning, af lidser, kantebaand olgn. (og som bindes i hver af de fire parter, hvormed der flettes). MO. Johs Olsen. Fra Sydsjælland.(1913).46. BerlKonv.XIII.23.