sne-hvid, adj. (glda. sne hwidh (Brandt. RD.II.12), (dat. m. ent.:) sniøhvidom (SjT. 94), oldn. snjó-, snjá-, snæhvítr; jf. hvid som sne u. I. Sne 1.2) 1) (l. br.) hvid af sne; dækket af et rent, hvidt snelag. Ing.EF.I.145. LeckFischer.HM.28. jf.: Bjergtoppene imod Nord skinnede i intensiv Snehvidhed. Goldschm.VI.283. 2) af en ren, skinnende hvid farve som (nyfalden) sne. *see . . det Pæretræ hisset brammende sneehvidt (dvs.: under blomstringen). Riber.II.105. *(snekkerne) Glide paa Bølge, liig sneehvide Svaner. Hauch.SD.I.192. *Slaaentjørnens Tornehang | i snehvidt Knopbrud skinner. Stuck.S.10. den snehvide Hejre (Ardea candidissima). BøvP.III.291. spec. i flg. anv.:    2.1) om (hvide, nyvaskede) klæder, klædningsstykker, lintøj, dækketøj olgn. snee-hvide Handsker. Holb. Ep.IV.214. *de staae for Lysets Gud | I snehvide Klæder! Grundtv.SS.I.624. *en sneehvid Dug. Winth.VI.138.    2.2) om (huden paa) legeme, legemsdel (især hos unge kvinder). Holb.Paars.240. *Du rekker mig kun din sneehvide Arm, | Paa Søemands Troe. Ew. (1914).III.205. *(hun hæver) af sorten Muld, | med sneehvide Haand, | det røde Guld. Oehl.Digte.(1803).78. *en Qvindes | Sneehvide Skulder. Aarestr.SS.II.165.    2.3) om haar, skæg, især hos gamle mennesker. Thaar. ES.17. *Ned over Brystet naaede | Hans sneehvide Skjæg. Winth.HF.118. hun gav hende sit smukke Haar og fik den Gamles sneehvide igjen. HCAnd.(1919).II.298. (sj.) i videre anv. om (høj) alder: *Kongen opnaae Sneehviid Alder! Stub.87. Bagges.II.234. 3) (jf. II. hvid 2) i symbolsk anv.: uskyldig; moralsk ren; ogs.: præget af lyssyn, optimisme, troskyldighed. (Schandorph) debuterede i Litteraturen . . som den snehvide Romantiker. Ipsen.LP.56. jeg (vil) sværge paa, ja, at Du er en snehvid og uskyldig Kvinde. OBenzon.FrieHænder.(1908).157. Ubegribeligt at Meddelelserne fra Rusland altid er enten kulsorte eller snehvide. Tilsk.1937.II. 340.