specifik, adj. [sbesiˈfig] (nu sj. specifisk. [sbeˈsi^(?)fisg] Tode.ST.II.43. Bagges.L.I.151. Gylb.XII.250. Brøchner.TV.9. se ogs. ndf.). adv. -t ell. d. s. (Kierk.VII.485.532). (fra fr. spécifique ell. ty. spezifisch, mlat. specificus, afl. af lat. species, se Specie;   ell. fagl.) særlig, ejendommelig for en bestemt art ell. ting; karakteristisk. LTid. 1751.364. Specifik Forskiel mellem Jødedom og Kristendom. Blich.(1920).III.62. Den Tilegnelse . . ved hvilken en Christen er Christen, maa være saa specifik, at den ikke kan forvexles med nogen anden. Kierk.VII.531. Hans Krigeriskhed var af specifik jydsk Art, han uddelte tørre Hug, der ingen egentlig Skade forvoldte. JVJens.HF.75. en ganske specifik, sødlig giftig Stank af Desmer. ORung.Y.97.   (med.) om lægemiddel olgn.: som har en ganske særlig (kraftig) virkning over for en bestemt lidelse. (dette) Pulver er altid befundet specifique og infallible, naar det er brugt udi rette Tid. LTid.1750.418. NatTid.¹¹/₅1941.11.sp.1.   (fys., nu l. br.) i nogle særlige forb., navnlig: specifik (ell. specifisk. Hinnerup.Juv.17. TeknMarO.) tyngde (Blich.(1920).X.103) ell. (især) vægt, vægtfylde. AWHauch.(1799).135. Centralvarme ogVentilation.(1936).283. specifik (ell. specifisk. TeknMarO.) varme, varmefylde. AWHauch.(1799).253. Sal.²XXI.1077. om specifik ledningsevne ell. (lednings)- modstand (d. s. s. Ledningsfylde ell. Modstandsfylde) se Wolfh.MarO.266. Sal.²VII. 23. EHolstein-Rathlou.S.I.89.