Spille-bord, et. (ænyd. d. s. i bet. 1) 1) [6] (sml. -taffel) bord, ved hvilket der spilles; om bord til brætspil: Moth.S663; nu især: bord til kortspil, spec. mindre, sammenklappeligt bord, som let kan flyttes (Levin. jf. FagOSnedk.); ofte i forb. (som sidde ved spillebordet), der betegner, at der spilles. Holb.MTkr.223. Spillebordene kaldte, Kort bleve præsenterede. HCAnd.SS. IV.282. *Nu slaaer man ud de glatte Spilleborde, | Hvorved man høster skjøndt man ikke saaer. PalM.U.180. Henne ved Spillebordet faldt Kortene med fuldkommen Regelmæssighed. Tops.III.76.   bord (i spillebank, -hus), hvor der spilles hasard. Sal.² XVII.241.   (dial.) billardbord. UfF. 2) [9] om (del af) musikinstrument; især (♫): den del af et orgel, hvorpaa klaviaturer og registertræk m. m. er anbragt; orgelbord. Hag.VII. 520. HPanumB.ML.512.   (dial.) klaver. UfF.