Sprog-rensning, en. det at rense et sprog for fremmedelementer (ell. andre uorganiske bestanddele); tendens, bevægelse i denne retning; purisme (2). Jeg haver skiemtet med Hollænderne, som udi denne Sprog-Reensning af alle ere de hidsigste. Holb.Ep.IV.396. NMPet.Spr. I.8. Dahlerup.SprH.83.   hertil fx. Sprogrensnings-arbejde, -bestræbelse, -bevægelse, -strid.