Stavelse-maal, et. (jf. ænyd. Stavelsernes Maal, naar de ere Lange og Stakkede i Verset. PSyv.(DGrammat.III. 165); efter ty. silbenmass; foræld.) 1) en stavelses længde (kvantitet). Fra Tonehold og Tonefald må man endnu skjelne Stavelsemålet (qvantitas syllabarum) i Verselæren. Rask.Retskr.54. EJessen.(TfF.IV.253). 2) versefod (jf. Fodmaal 3.1). JBaden.Gram.267. 3) versemaal; metrum. LTid.1740.608. det sexfodede Stavelsemaal (dvs.: heksameter). Storm. Br.4. Grundtv.B.I.474. MO.