-stavelset, adj. [-ˌsda·(')vəlsət] (til Stavelse (1.2); jf. -stavelses (u. Stavelse 1.2), -stavet samt sv. -stavig, ty. -silbig; sprogv. ell. metr.) i ssgr. som en-, to-, tre-, fler(e)-stavelset osv., som bestaar af een, to osv. stavelser. lang flerstavelset Endelse. Rask. NSO.260. den nye, den frie, at due (høres snart) eenstavelsede, snart tostavelsede. FPJDahl.Retskrivningslære.(1823).7. (ottende) Linje skal være seksstavelset og have Indrim. HBrix.AP.I.50.