Sten-, i ssgr. [ˈsde·n-, dagl. ogs. ˈsden-] (†  Stene-. se u. sten-blind, -bro, -fuld, -grund, -haard. – sj. Stens-. se Stenshug). især af Sten 1, 3, 7; i betegnelser for dyr og planter hentyder 1. led i reglen til opholds-, voksestedet (paa klipper, mellem sten olgn.); af de talrige ndf. forbigaaede ssgr. kan nævnes flg.: Sten-affald, -blandet, -brokker, -bunke, -dannelse, -flis, -flække, -fløts, -forretning, -handel, -hule, -klump, -lag, -last, -læs, -mark, -materiale, -mængde, -skorpe, -slib, -sort, -splint, -størrelse; betegnelser for arbejde med (fremskaffelse, fjernelse, tildannelse, anbringelse af) sten, som Sten-arbejde(r), -bearbejdning, -boring, -industri, -mejslet, -mosaik, -mønster, -rydning, -sankning, -sprængning; betegnelser for (brugs-, pynte-, kunst)genstande, tildannet (udhugget) af sten ell. fremstillet af kunststen ell. stentøj (jf. Stentøjs-, Ler-), som Sten-bord, -bækken, -dunk, -engel, -fad, -figur, -flaske, -flise, -gud(e-billede), -hjul, -kors, -krukke, -krus, -kugle, -kumme, -kølle, -mindesmærke, -morter, -potte, -prydelse, -rør, -sarkofag, -tallerken, -trin; betegnelser for (hvad der angaar) bygningsværker, anlæg af sten, som Sten-arkitektur, -belægning, -bolværk, -borg, -brolægning, -brønd, -bygget, -bygning, -dæmning, -fundament, -gavl, -glacis, -hegnet, -høfde, -inddæmning, -kaj, -kant, -mole, -port, -slot, -sokkel, -taarn, -vold.   (jf. eng. stone-, ty. stein- i lign. ssgr. samt Stok-) i ssgr. m. adj.; egl. (til Sten 7) i ssgr., der rummer en sammenligning, som sten-død, -haard, -rolig, -stum, -tavs, -tung; derefter (og efter ssg. stenrig) m. (overgang til) rent forstærkende bet. i ssgr. som sten-alvorlig, -blind, -gammel, -sikker, -stille, -stiv.