Sten-røse, en. (ogs. -røs, en ell. (nu l. br.) et. – nu næppe br. -rys(se). TopJNorge.2H.49. ChievitzARecke. Lodsen.(1851).26. – m. h. t. arktiske forhold undertiden -raus, -rovs. KnudRasm.GS.I. 42. PNørlund.De gl.Nordbobygder.(1934).87. -rus(e). AlwinPedersen.Polardyr.(1934).95). (ænyd. stenrøs(e), -ros(e), sv. stenrös(e), no. dial. steinrøys, glno. steinrøysi; sml. ogs. Stenrør u. III. Rør 2) d. s. s. I. Røse; især i flg. anv.: 1) (nu især m. h. t. arktiske forhold) d. s. s. I. Røse 1. (stendolpen) bygger sit Rede udi Steenrøser eller i gamle nedfaldne Mure. vAph.Nath.VII.582. vi saa en Snog . . sole sig paa et rødbrunt Stenrøs. Schand.O.II.145. Af den trøstesløse Stenrøs, der ved hendes Ankomst til Bakkehuset udgjorde hele Haven, fremtryllede hun de vidunderligste Blomsterpartier. Kyrre. Rahbek.(1914).309. KnudRasm.MS.III.99. 2) (arkæol.) d. s. s. I. Røse 4. TopJNorge.2H. 49. Rosenb.I.9. Kragelund Sogns mærkeligste Oldtidsminde, den vældige Stenrøs . . i Stenholt Skov, 30 m i Diameter, et Par m høj. NationalmusA.1938.20. 3) (især ) d. s. s. I. Røse 5. den yderste Stenrøse af Lærnakke Rev. Cit.1703.(JensSør.II.58). Den danskeLods.(1850).79. UnderDannebrog.1936. 69.sp.1.