storm-fast, adj. (jf. ty. sturmfest; l. br.) som trodser, staar fast i storm; ogs. [3]: som ikke kan erobres med storm, ved angreb. *stormfast staaer den Grund, som vi bebygge. Rahb.J d'A.19. *stormfast staar det Folk, hvis Sind er ét. MadsNiels.DS.41. En Træarts “Stormfasthed” beror i høj Grad paa Rodsystemets Form. HowardGrøn.SF. 46.