Struds(e)-fje(de)r, en. (ænyd. strutz-feyr, -fæder, struutsfeder) strudsens vinge- og halefjer (brugt som hattepynt, fjerbusk, til fjer-boaer, -vifter m. m.). Strudse-: Kielsen.NHM.47. næsten kun i formen Struds-: Elsebed, forklæd (som officer) galonered og med Strudsfiær paa Hatten. Holb.Forv.7sc. Lieberkind.DV.VII.73. jf. (sj.): 3 unge Strutz-feerede Cavallierer. Holb. Forv.1sc. ordspr.: man skal gaa længe bag efter en (vild)gaas, før man finder en strudsfjer. Mau.2133. CBernh.IV.79. Krist. Ordspr.nr.2762. MartinAHans.JR.277.   gen. strudsfje(de)rs brugt som adj. ell. 1. led af ssgr., fx. Strudsfjersboa. AaDons.MV.227. Strudsfjersvifter. CHans.F.273.   hertil bl. a. Strudsfje(de)r-aster(s), varietet af sommerasters (Callistephus chinensis (L.) Cass.). GA Becker.Prydplanter.(1921).116.