Støb-regn, en. (Støv-. Sir.1.17 (Chr. VI). Gram.Nucleus.1023. LTid.1745.708). (ænyd. støb(e)-, støffue-, støffregn, sv. dial. stöpregn, isl. steypiregn; sml. no. dial. stupregn; til II. støbe 1.2; undertiden vanskeligt at adskille fra I. Støvregn; nu kun dial.) nedstyrtende regn; styrtregn; plaskregn; ogs.: gennemblødende regn; bløder. en støb-regn (1819: Skylregn) nedfaldt, og vandløbene kom. Matth.7.25 (Chr.VI). (han) giør Forskiel paa fiin Regn, ordinaire Regn og Støbregn. LTid.1749.62. jf. Feilb.   billedl. ell. i sammenligning. min Tale skal flyde som Duggen, som Støvregnen (1931: Regnskyl) paa Græs og som Regndraaber paa Urter. 5Mos.32.2. *Da vi af Taarenes Støvregn i Sorgen | Blødtes igiennem, ja svømmede plat. Wadsk.FrV.4. *Derfor sang jeg indsvøbt i en Støvregn | Som Philet om Dannemarks Bernstorf. Ew. (1914).III.230. *hendes iiskolde Frygt til en Støbregn af Taare blev smeltet. Storm. Br.17. *vaade Hyades i Støbregn svøbt fremsteeg. EColb.Foraar.85.