Sværig-hed, en. († Svirighed. ExtrRel.¹⁹/₁ 1722.7. Falst.34. jf. NMPet.V,2.186). flt. -er (LTid.1723.382). (efter ty. schwierigkeit († schwerigkeit, schwärigkeit); til ty. schwierig (jf. sværig), afl. af ty. schwär(e), byld, men m. tilknytning til ty. schwer, svær; nu kun dial.) besvær(lighed); vanskelighed. LTid.1723.102. Jeg kunde see ham, hvorledes hand dagligen udj sit Raserj uden nogen Sværighed med en haand kunde rycke op med rode de rancke Granetræer. Dumetius.III.65d. *Konen saae | Paa Mandens underlige Løjer (dvs.: at han lægger et bræt mellem dem i sengen). | Hun tænkte, som jeg tænker med: | Det har vel ingen Sværighed (dvs.: det ordner sig nok)! ClAndresen.PoetiskeForsøg.(1786).35. UfF. Hoved-Aarsagen hvi mange Lods-Eyere vilde giøre Sværrighed i denne Post, blev nok deres fælles Jagtes Undergang. OecMag.I.32. TBruun.I.242.