syrlig, adj. [ˈsy(·)rli] (til IV. sur (ell. I. Syre), delvis efter ty. säuerlich; jf. syrladen samt sur-agtig, -laden, surlig) i lettere grad sur. 1) svarende til IV. sur 1.    1.1) til IV. sur 1.1. Moth.S930. Man pleier at blande nogen Saft af Ribs (i hindbærsaften), for at giøre den syrligere. Syltebog.(1795).47. Surkaal har Blade med syrlig Smag. Halleby. 225. syrlige bolsjer. Elfelt.NB.9. LollO.    1.2) (jf. IV. sur 1.2 samt I. Syrling 1, III. syre 1.2; kem.) som indeholder ell. bestaar af syre (I.2.5) ell. syrling (I); tidligere ogs.: iltholdig. Kraft.(KSelskSkr.III.280). Luften er opfyldt med et syrligt og saltagtigt Væsen. Schytte.IR.II.101.   spec. om syre (syrling) ell. deraf dannede salte: ikke fuldt mættet med ilt. Er det syrede Legeme noget mere forenet med Suurstoffen (end halvsyrerne), dog uden at være fuldkommen dermed mættet, da kunde man maaskee (for at skille denne Tilstand fra fuldkomne Syrer) kalde dem syrlig. AWHauch.(1799). 154. VareL.(1807).III.145. Syrlig . . I Saltnavne er det Adjectivet af Syrling. Ørst. Nat.II.199. især i ssgr. som luft-, salpeter-, salt-, svovlsyrlig (s. d.) samt fosfor-, klorsyrlig. GForchh.SC.114.   † syrlig(t) ell. det syrlige i substantivisk anv.: syrling (I). skulde Udtrykkene Syre og det Syrlige, ikke i det danske Sprog være i Stand til ligesaa bestemt (som foreslaaede fremmede betegnelser) at angive større eller mindre Mængde af Suurstoffen? AWHauch.Naturlæren.(1794).182 (sml. sa.(1799).154 (se ovf. sp. 17⁵⁴)). I det danske har man udtrykket (de forskellige iltningsgrader) ved Syre og Syrligt eller Syre og Suurt eller fuldkommen og ufuldkommen Syre. Tychsen.A.II.74. især i ssgr. som Eddike-, Fosfor-, Salpeter-, Svovlsyrlig (se u. svovlsyrlig). AWHauch. Naturlæren.(1794).182ff. Tychsen.A.II.181.183 ofl. -syrligt. smst.76f.ofl. 2) (især fagl.) svarende til IV. sur 2.   om mælk, fløde olgn. tredie Dags Morgen er (fløden) endnu jevnere, og tillige mærkelig syrlig, og inden Aften er den . . tilbørlig suur for at kjernes. Giersing.Smør-Production.(1828). 24. Tætte (dvs.: en slags tykmælk) lugter svagt syrligt og smager ligedan. NaturensV.1915. 384.   om øl. *Hør, Øllet, Mo'er! var syrligt. Holst.IV.7.   om vand. De stillestaaende Vande blive syrlige: vi see det tydeligst i de mindre Vandsteder . . Vandet bliver suurt, fordi det ikke bevæges. Schytte.IR.II. 125. 3) overf.    3.1) (jf. sure farver u. sur sp. 1031⁴²;  ell. mal.; sj.) om luft, lys, vejrlig olgn.: som virker frisk, køligt (ikke sødligt, vammelt, lummert). Det aftner. Himlen er gul, syrlig og let. MLorentzen. Midtvejs.(1932).60. Det er hverken Tø eller Frost, hverken koldt eller mildt, men graat, fugt-køligt og syrligt. KristelDagbl.²⁴/₂1944. 4.sp.5.    3.2) (svarende til IV. sur 3.2; jf. mavesyrlig) om person (ell. optræden, væsen, ytring olgn.): som er sur, gnaven, irriteret, pikeret i lettere grad (men giver det udtryk ell. søger at skjule det ved en lidt tvungen venlighed, høflighed ell. vittighed). “Har Hjalmar sagt dig det?” kom det syrligt fra Frederik. ORung.P.215. han gik frem med et forceret og syrligt Smil om de tynde Læber. SvLa.AB.121. en syrlig Kompliment til Cicero. BilleskovJ.H.I.133. en ældre, lidt syrlig Dame. AxRosendal.SP.60.