taarne, v. [ˈtå(·)rnə] -ede ell. (sj.) -te (OGFBagge.Livsbilleder.(1836).62). (sv. torna, ty. türmen; afl. af Taarn) 1) (fagl. ell. højtid.) forsyne med taarn ell. taarnlignende bygningsdel; sætte taarn paa. man taarnede Kuppelen med en Laterne, hvori der ogsaa var Lysaabninger. Sal.XI. 105. jf. bet. 3: de mange Borge, der taarnedes rundt om i Landet ved Fjorde og Indvige. RJHolm.DanmarksHist.I.(1884).131.   i billedl. udtr. *Axel og Esbern Snare | De taarne (dvs.: er som taarne paa) det danske Huus. Oehl.XXIV.160. *Domkirken (dvs.: Roskilde domkirke) på Banken, | den magtfulde Mur, | tårnet af Tvilling-Tanken, | Kirke og Kultur. Rørd.SD.33. 2) (jf. bet. 3)  faa til at rejse sig, hæve sig højt (som et taarn); hobe, stable, dynge op; ogs.: opbygge ell. danne noget højt, taarnlignende. *Krøsus ei var lykkelig | ved taarnet Skat. JHSmidth.Poes.5. *naar Stormen taarner Bølgen. Oehl.IX.53. *Jetter taarned Fjelde over Fjelde. Kaalund.VG.1. Store, skønne Skyer taarner deres Bjærge over Byen. Jørg.JF.II.67. jf.: man (undrer) sig over, at Pavemagten, da den vilde taarne Christenhedens største Kirke, ikke valgte S. Pietro in Montorio paa Janiculums Klippehøider. Bergs.Rom.645. billedl.: de mægtige Arbeidere i Literaturen, der taarne Værk paa Værk. Gjel.&Wolters.EnMillion. (1894).VIII.   (jf. u. bet. 3) i forb. m. op (jf. optaarne 1). Tilsk.1933.II.149 (se op sp. 703⁴⁸). Varehuset var . . taarnet op gennem mange Etager. JVJens.G.85. billedl.: (erklæringerne) taarnede Vanskelighederne op til Bjerge. Allen.DS.II.88. Shakespeare har . . taarnet langt flere Forbrydelser op paa Richards Hoved end det historisk er bevist, at han har begaaet. Brandes.VIII. 152. 3) (især ) refl. ell. (nu sj.) i pass. ell. intr.; dels om borg olgn.: hæve sig op i luften, rage højt op med taarn (taarne); dels (og nu vist kun) i al alm. om masse: løfte sig, rage op som et taarn, i en høj formation; ogs.: hobe, dynge sig op.    3.1) i egl. bet. Hist skiulede sig en Kirke bag mørke Graner . . her taarnede et Slot paa Kanten af en Klippe. Bagges.DV.XI.105. *O, skiønne Borg! Hist taarner (Oehl.(1835). III.129: kneiser) den med sine Spiir. Oehl. Helge.(1814).129. *Vel taarner ikke Fieldet | Sig her mod Himlens Sky. Oehl.XXI.27. I de snevre Klostergange . . rasede Kampen. Lig taarnede sig paa Lig. Holst.V.280. den venlige By Rudolstadt, hvis Slot taarner sig paa Toppen af et stort Fjeld. BalthBang.S. 33. Vældige Skyformationer . . taarnede sig i Vest. AaDons.S.173.   i forb. m. op (jf. optaarne 2). CPRothe.JN.230 (brugen dadlet Priebst.Anmerkninger.(1756).13). (skyerne) taarnede sig som Snefjelde op over Himmelbjerget. Blich.(1920).XVIII.156. palaisagtige Huse . . taarne sig op allevegne. Watt.PF. 256. (sj.) i videre anv., om (flere) mennesker: troppe op; møde op (i flok og følge). En Aften taarner de (dvs.: nogle levemænd) op paa Alléenberg. Esm.I.215.   part. taarnende brugt som adj. *Stormene splitte | De taarnende Eege. CJMøller.KongSvend.(1808).90. Skibet dykkede . . ned imellem de høie Bølger og lod sig igjen løfte op paa de taarnende Vande. HCAnd.(1919).I.117. jf.: der kom en taarnende høj Braadsø. MylErich.S.180.    3.2) billedl. *lad Farer taarne sig | Som Klipper under Sky. Hauch.SGr.33. *Landesorgen taarnes som et Bjerg. Recke.KO.50.   i forb. m. op (jf. u. optaarne 2). de vanskelige forhold, der altid mere tårnede sig op omkring ham og kongen. ADJørg.I.56. (totalisatoromsætningen) taarnede helt op paa næsten 156,000 Kr. Pol.³/₉1934.8.sp.2. Arbejdet taarnede sig op. VorStand.1939.105.sp.1. 4) (jæg.) om anskudt fugl: stige stærkt (inden den falder). DJagtleks.1278.