Tak-sigelse, en. [ˈtagˌsi^?(ɋ)əlsə ell. i alm. tagˈsi^?ɋəlsə] flt. -r. (ænyd. d. s.; til sige tak (I.3.4); især , navnlig højtid., bibl. (se dog Feilb.); jf. taksige) det at sige tak; ytring af tak(nemmelighed); (oprigtig) tak; ogs. (jf. II. takke 3.3; relig.) om (taknemmelig) lovprisning, lovsang olgn. ell. om takkegudstjeneste, i forb. holde taksigelse (JJuel.100. Holb.Ep.I.27. jf. Taksigelsesbøn, -fest ndf.). med Taksigelser (1931: Takofre) vil jeg betale dig. Ps.56.13. *For Guds Velsignelse opstig | Taksigelse til Himmerig! Grundtv.SS.III.15. Doctoren er en sjelden Mand . . Læse vi ikke hvert Øieblik en Taksigelse til ham i Adresseavisen, at han nu har hjulpet Den, nu Den, uden at fordre Betaling. Hrz.V.22. Jeg fik (som teaterkritiker) mange Taksigelser fra Skuespillere. Schand.O.II.47. (nu l. br.) i forb. gøre taksigelse: Joh.6.23. Grundtv.SS.III.9.   (tidligere) i konventionelle høflighedsudtryk. Ihr Herren Collegæ, aflegger min Hilsen og Taksigelse til det lovlige Raad og forsikrer dem om min Protection. Holb.Kandst.III.2. Langebek.Breve.1. Formeld min Taksigelse. PEMüll.³118. Det er en høflig Taksigelse for Laan. Heib.Nei.(1836).55. Nu ville vi drikke et Glas til skyldig Taksigelse. VSO. jf. Feilb. jf. I. Tak 4(1): “der er en Gylden, om hand icke vil forsmaae.” – Henrich: “Ach største Tacksigelse.” Holb.Kandst.IV.7. “jeg ønsker megen Lykke til, snart at faae Arvinger.” – “Underdanig Taksigelse!” Skuesp.IX.234.   hertil (jf. tilsvarende ssgr. m. Takke-; nu l. br.) ssgr. som Taksigelses-brev (takkebrev. Amberg. EBrand.Br.II.134), -bøn (Paus. CU.II.257), -fest (Kalk.V.1048. Balle.P. 247. LovL.VI.8), -kirke (takkekirke. Taksigelseskirken, navn givet en kirke i Kbh., “fordi Danmark undgik Inddragelse i Verdenskrigen” (1914-18). Trap.⁴I.274), -kort (takkekort. trykte Taksigelseskort. VortHj. IV,1.108. Soya.HF.49), -tale (takketale. vAph.(1764). Ing.L.IV.30) ofl.