Tap-bor, et. (fagl.) 1) [1] (jf. Spunsbor) bor, hvormed man borer taphuller (fx. i øltønder, hjulfælge osv.); spec. om hulbor, der ender i en trækskrue (skruetap), hvormed det selv trækker sig ned i træet. Amberg. FRFriis.KA.72. Tappe-. MilTeknO. 2) [2] centrumsbor (m. cylinderformet styretap) til boring af huller i metal. Hannover.Tekn.239. Thaulow.M.I.343.