Til-liggelse, en. (æda. tilliggilsæ (Kalk.IV. 371); egl. vbs. til -ligge; nu kun arkais.) d. s. s. -liggende. ingen af de andre Medarvinger skulde bruge noget af Gaardens Tilliggelse. DL.3–12–1. (han) faar Livsbrev paa Hindsgaul Slot med al “Tilliggelse”, Aalefisket og Marsvinsfangsten. AarbOdense. 1921.609.