Ting-stud, en. flt. -e. (ænyd. d. s.; til II. Stud, men med (senere) tilknytning til I. Stud 2; sml. Lovstud; nu arkais. ell. dial.) egl.: person, der yder juridisk støtte for sagsøger osv. paa tinge; sagfører; prokurator; især som nedsæt. betegnelse for prokurator, jurist, spec. om saadan, der søger at fremkalde retstrætter, bruger mindre fine midler; rabulist; lovtrækker; vinkelskriver; ogs. (l. br.) nedsæt. om hver af de trættende parter i en (rets)sag (Holb.Rpb. III.4. StSprO.Nr.60.31), ell. i al alm. om person, der blander sig i andres sager, stifter trætte, er krakilsk olgn. den anden er kun en Ting-Stud, men jeg har studeret mine Jura i 4re Aar i Rostok. Holb.Bars.V.5. jeg er ingen Tingstud, jeg vil være ærlig, og tilstaae, at jeg dog rigtignok ikke har seet Hatten. Heib.Poet.V.232. (Lindberg) var altfor meget Tingstud til, at han skulde sige noget Ufordelagtigt om det mægtige danske Cancelli. HSchwanenfl.M.II.19. en uhelbredelig Krakiler var han . . og Tingstuden i ham stod altid oprejst med fældede Horn. Aakj.StStB.III.92. Feilb. ofte i sammenligninger: Ey giv Lyd. Respect for Retten. I bærer jer jo ad ligesom nogle Tingstuude. Holb.Ul.Prol. vi skjændtes som Thingstude. Schand.IF.267. Rosenkrantz.Prokuratorernei Danmark.I.(1927).23f. Mig synes, han synger som en Thingstud! CarlGandrup.SpotterensHus.(1928).46.   hertil (sj.): Ney see mig hvilcken Dievels Karl (dvs.: en notarius) med hans Ting Studerie. KomGrønneg.II. 157.