tippet, adj. [ˈtebət, ˈtibət] (jf. eng. tipped, tipt samt ældre sv. tippig, spids (i tale, væsen); til I. Tip; sj. i rigsspr.) forsynet med en tip; spids. (de) Jordbær-Riis . . som i Blomstret ere for Fingern noget haarde og tippet . . de ere gode. OecMag.VI.65. VSO. jf. Feilb.   i ssgr. som: udhugne sølvtippede Sko. TroelsL.XII.165. (støvfanget er) stort, trint, dog hiørnet, i Midten indknebet, og paa de fleeste oven til to-tippet. Rottbøll.BotanikensNytte.(1771).27.