tragisk, adj. [ˈtr̥a^?gisg, nu sj. ˈtr̥a^?ɋisg] intk. og adv. d. s. ell. (sj.) -t (Bagges.L.I.266. Gjel.T.22). (ty. tragisch, eng. tragic(al) osv., fra lat. tragicus (jf. Tragiker), gr. tragikós, til trágos, gedebuk (jf. u. Tragedie))  1) som hører til, hører hjemme i, er knyttet til tragedien (1) som kunstart. den Præference de Franske i mange Ting have, som angaar Tragiske Forestillingers rette Form og Orden. LTid. 1733.42. (værten i marionetspillet) maaler Midten af Theatret med tragiske Skridt. Oehl.I.32. Juta. Tragisk Drama. Boye.(bogtitel.1824). tragiske Trimetervers. VilhAnd. Litt.II.785. den tragiske maske, se II. Maske 1.1.   om digter ell. skuespiller (jf. Tragiker). de Græske Tragiske Poëter. LTid.1730.687. den mesterlige Konst, der giør hende til den første tragiske Skuespillerinde i Europa. FrSneed.I.444. NMøll.VLitt.I.340. 2) som berører en, vækker samme følelser som en tragedie (1); som viser det menneskeligt ophøjede i sin kamp og undergang; som berører en smerteligt, virker trist, fordi ulykker osv. rammer og ødelægger noget værdifuldt, en (fortjent) lykkelig tilstand, ell. fordi omstændighederne, skæbnen lader gode muligheder, bestræbelser, evner osv. gaa til grunde (om den æstet. anv. se bl. a. Hauch.ÆA.432ff. ClWilkens.Æst.209ff.; om brugen hos Kierk. se Kierk.XV.748); uden for æstet. spr. ofte i videre anv.: som har et sørgeligt forløb, ender ulykkeligt ell. virker trist, sørgeligt; ogs. m. afsvækket bet.: beklagelig; kedelig. (Johanna Gray og Eleonora Christina) vare af Naturen begavede med store Qvaliteter . . Begges Levnet var ogsaa tragisk. Holb.Heltind.II.53. Hauchs Digt (hævder) sin høie Rang ved den dybe tragiske (Brandes.I.401: sorgfulde) Følelse, hvoraf hvert Træk er besjælet. Brandes.DD.58. Det tragiske er i vore Dage blevet ensbetydende med de daglig forekommende Ulykkestilfælde . . Paa samme Maade er Gennemsnitsmennesket blevet den tragiske Helt i Romanen. Holstein.(Tilsk. 1934.I.418). den tragiske skæbne, danske sydslesvigere var kommet ud for ved at skulle gaa i tysk uniform. Linnemann.NF. 144. vi . . leve i det Aarhundrede, hvori en saa tragisk Skikkelse, som den ældre Napoleon, har gjennemspillet sin Rolle paa det store Verdenstheater. Hauch.ÆA. 452. tage noget tragisk ell. tage tragisk paa noget, være bedrøvet, nedslaaet over noget; se sort paa noget; ogs.: skabe sig over noget. Bl&T.1418.   (jf. bet. 1) om udseende: som vidner om en trist skæbne, ell. som minder om udseendet hos en tragisk skuespiller. (hun) sad i sit Kupéhjørne og saa tragisk ud. BHolst.L.85. Fru Heiberg til Vogns, knejsende som en Dronning med de store, tragiske Ansigtstræk. Nathans.WB.11.1 tragisk ironi, se Ironi 3 S.