Tresur, en (i bet. 2: Thiele.FD.27. Hist Tidsskr.5R.I.499) ell. (alm.) et. [tr̥eˈsu^?r] (spec. i bet. 1 (s. d.) m. fr. form: Tresor, en (i bet. 1.2: Woldemar.Gregers.(1891).86. i bet. 2: JBaden.FrO. Kunstudstill.(1879). 28. MarieThomsen.JomfruFanny.(1934).61) ell. et (i bet. 1.1: JacBircherod.R.62). – l. br. Dresur. i bet. 3: OrdbS.). flt. -er. (ænyd. tresur (træsur), tresor, skab; dels (i bet. 1) ligesom ty. (†) tresor, tresur, eng. treasure fra fr. trésor, skat(kammer), af lat. thesaurus, gr. thēsaurós (se Dressel); dels (i bet. 2) fra ty. tresor, tresur (mnt. tresor, trisor), der er laant fra fr. dressoir, anretterbord, kredensbord, køkkenrække (af fr. dresser, anrette olgn.; se dressere og II. tressere 2), men (i formen) sammenblandet med foreg.; jf. holl. dressoir (dressoor, tresoor)) 1) (nu arkais.) skat (I).    1.1) i egl. bet. ieg maae vaage derover, som een drage over sit tresor. JacBircherod.R.62. JBaden.FrO. Meyer.⁸    1.2) uegl., om noget dyrebart, skønt, herligt, især en dyrebar person, en skøn, dejlig kvinde olgn.; skat (I.2). Er hun nu intet al Dejligheds Tresor? JPJac.I.165. Woldemar. Gregers.(1891).10.86. 2) (foræld. ell. dial.) brugsgenstand (bohave, møbel), hvori noget (kostbart, smukt) opbevares, især om gammeldags (stort) skab (med glasruder, aabent midterrum olgn.) til opbevaring af prydsager, brugsgenstande olgn.; ogs. om (penge-, smykke)skrin ell. (dial.) om (trekantet) hængende hyldemøbel, amagerhylde (MarieThomsen.JomfruFanny.(1934).61. Feilb.). Athenobius . . saae Simons herlighed, og træsur (1871: Fadebur) med guld-kar og sølv-kar. 1Makk.15.32 (Chr. VI; jf. Fadebur 2). et gammelt Tresur nedrystede (ved stødet) et halvt Dusin umage Theekopper. Tode.IX.81. store brune Tresurer med Løvehoveder. Pram.VI.140. her er mit Guld og Penge med ædle Stene i Tresuret. PVJac.Trold.79 (jf. smst.65). Da udviste næsten alle Pengeskriin og Tresorer en sørgelig Tomhed. HFEw.VT.II.303. (han) lukkede op for Tresuret og tog en Flaske gammel Ribsviin frem. NPWiwel.JL.183. Tidsskr.f.Kunstindustri.1885.73. FynskeAarb. 1942.14. jf.: et stort og meget gammelt Tresurskab. Thiele.FD.21.   (nu næppe br.) i talem. man har før seet gamle Tresorer dandse (dvs.: naar man var fuld). Junge.301. at sætte noget paa Tresur (dvs.: sætte til stads, gøre stads af?). Meyer.¹165. Meyer.260. jf.: disse to unge Herrer, som Husbond har taget i Tjeneste . . det eneste . . han kan bruge dem til, er at sætte dem, som to Dukker, paa det gamle Tresur. PAHeib.Sk.II.21. 3) (jf. Tabulatur 3.3; dagl., nu især dial.) som (nedsæt.) personbetegnelse, om gammel, kedelig, tvær person, især kvinde. (alm. i forb. m. gammel: det gamle tresur olgn.). KbhAftenp.1784.Nr.2.1.sp.2. Saadan en gammel Jomfru . . Nu skal man vel oven i Kjøbet følge det Tressur hjem. CBernh.NF.IV.13. Selskabet bestod af et Par gamle Madammer . . Jeg kjedede mig endeel, thi Tonen var umanerlig stiv, en Følge af de 2de gamle Tresurer, som presiderede. RudBay.EP.I.131. det gamle Tressur! Drachm.III.305. Feilb. UfF. om en mand: GBetzonich.IndenforVoldene.(1876).246. UfF. OrdbS. (jf. bet. 1.2; spøg.:) hvad er (en alder paa) Firefyrr', naar man har saadant et nydeligt Tresur af en Kjelling (dvs.: kone)! Oversk.Com.IV.61.