tvang-fri, adj. (jf. -løs) uden tvang; især om optræden ell. samkvem: fri for generende baand og regler; naturlig; utvungen. *Sandhed flød i stærke Strømme | evig tvangfrie fra hans Tunge. Trojel.II.67. Han rider (hesten) først tvangfrit lige ud. PW Balle.RD.127. Studenterne . . kunde være sammen med unge Kvinder paa en tvangfri Maade uden straks at blive sjofle. Nans.FR. 98. Tvangfri Paaklædning (dvs.: uden at der kræves en bestemt (fest)dragt til en fest olgn.). VorStand.1938.27.sp.1.   (l. br.) om person. *Omsider tvangfri han, en Yngling, hen | ad selvvalgt Vei fortumlet skues ile. FGuldb. I.221. *En tvungen Vært, en tvangfri Gæst. TomKrist.P.72.   (bogh.) om større værk: hvis enkelte dele (hæfter) udkommer lejlighedsvis. (skitserne) vil udkomme i tvangfrie Hefter til ubestemte Tider. PNJørg.EnVartouskonesKanefart.(1845). omslag.4. HSchwanenfl.H.135.   hertil: Tvangfrihed. Larsen. JakKnu.In.74. (sj. tvangs-. Folkeretten er en konventionel, tvangsfri Orden med afledet Retspræg. Ross.Folkeret.(1942).62).